Senior Account Manager
Personprofil af Peter Anker Larsen
Intro
Jeg har indgående erfaring med håndtering af store og strategiske kunder med fokus på at drive omsætning og indtjening. Med andre ord har jeg altid fokus på salg af produkter og udvikling af kunder.
Jeg er født i Roskilde, opvokset i Hårlev på Stevns og bor i dag i Valby med min hustru og vores to børn. Gennem hele mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med salg og kundeservice. Jeg har haft roller som Salgskonsulent, Brand Manager, Client Manager, Key Account Manager og Sales Director i en række forskellige virksomheder, hvor jeg har opnået solid erfaring med både kundepleje, forretningsudvikling og vækstskabelse.
Med tiden har jeg også drevet min egen virksomhed med fokus på salg og arbejdet som selvstændig konsulent gennem flere år. Jeg brænder for at sætte kunden i centrum, finde løsninger og skabe værdi. Min tilgang er målrettet, løsningsorienteret og altid med kundens behov som førsteprioritet.

Kompetencer
- Kommerciel udvikling - Drive vækst hos strategiske nøglekunder gennem dialog og serviceminded kommunikation med fokus på eksisterende produkter eller nye indmeldelser.
- Forhandling - Gennemføre forhandlinger med kunderne, hvor fokus er kontrakter, rammeaftaler eller priser samt tilsikre de bedste fremtidsmæssige muligheder.
- Strategi - Udvikle kunde-, kampagne- eller forretningsstrategier i samarbejde med kunderne eller andre nøglefunktioner samt tilsikre godkendelse, gennemgang, implementering og opfølgning.
- Præsentation - Udvikle kunde- eller produktpræsentationer i samarbejde med nøglefunktioner, samt aftale møder med kunder eller interne funktion for eksekvering og opfølgning.
- Rapportering - Tilsikre kunderelevant rapportering til HQ fra kundemøder med deling af salgsfremskridt, udfordringer og muligheder.
- Analyse og forecast - I samarbejde med kunder eller nøglefunktioner analyserer jeg salgs- og markedsdata med henblik på udvikling. Sikre relevant data fra kunder til regelmæssig opdatering af forecast i samarbejde med nøglefunktioner.
- Kommunikation - Aktiv dialog med kunden eller nøglefunktioner, via elektroniske værktøjer (e-mail, chat eller mobil). Modtagelse af ordre, oprettelsesskemaer, kontrakter og andet fortroligt materiale sker løbende således ingen frister eller deadlines overskrides.
Markedskendskab
Jeg holder mig løbende opdateret på markedet via markedsbesøg i Danmark og resten af Norden. Jeg er en del af grupperne 'National Manager & Key Account Manager' og 'Key Account Manager (KAM) Best Practice Knowledge Share' på LinkedIn. Jeg har abonnement på 'Retailnews' som giver indblik i hvad der sker i detailbranchen i Danmark.
Produktkendskab
Jeg har grundlæggende kendskab til mange produktkategorier, gennem min baggrund fra FMCG. Ligeledes har min passion for mad og vin givet mig dybde og nuancer i dette univers. Jeg er som person nysgerrig og åben overfor nye oplevelser og trends, men er også lærenem og klar på at sætte mig grundigt ind i nye områder.
Teknisk forståelse
Jeg har et solidt kendskab til både traditionelle IT-værktøjer og nyere digitale løsninger – herunder de muligheder, der følger med den stigende anvendelse af AI. Jeg forstår at navigere i et teknologisk landskab, hvor værktøjer skal understøtte salgsarbejdet og styrke relationen til kunden.
Dokumentation
- Jeg tilbyder alle kunder en fortrolighedserklæring (NDA)
- DISC profil kopi kan fremsendes
- Track Rekord kopi kan fremsendes
- Link til profil på Linkedid
Pris
Ingen virksomheder er ens og næsten alle behov er forskellige, derfor går jeg op i at skræddersy individuelle løsninger til hver enkelt kunde. Jeg forsøger altid at imødekomme alle mine kunders individuelle ønsker og behov. Det skaber tillid når vi i fællesskab kan aftale omfanget af opgaven og det minimere risikoen for, at du ikke køber en ydelse som du ikke har behov for.

